____Hanne C_____

Selvom jeg er et af overhovederne i Familien C, så er jeg født O - for Olesen. C'et har jeg giftet mig til. Med navnet fulgte en dejlig mand og en rar svigerfamilie.

Mine rødder er sønderjyske, og jeg ses stadig med min årgang fra Augustenborg skole hvert 5. år. Mine forældre bor stadig i min barndomsby.

Mine store interesser, som jeg har ved siden af Bent, Uffe og mit dejlige job, dækker et bredt spektrum. Der er litteratur (både skøn- og fag-) som jeg pløjer mig igennem. Der er forskellige former for fitness, der er min lille hund, og så er der jo vennerne.

Jeg er uddannet fitnessinstruktør og fitnesscoach.

Se Bents side - ham er jeg gift med - lucky me!

Se også Uffes side - ham er jeg mor til - lucky me!

Se Wagges side - det er min egen lille hund - lucky me!

Bent og jeg cykler en rask tur engang imellem på vores racercykler.

Jeg er lige startet med at gå til ridning i januar 2008 - det er skægt!

Men jeg nyder nu også at slappe af i sofaen med Wagge.

Jeg er vild med Italien, så jeg er igang med at tage en HF-eksamen i italiensk.

Jeg har trods min læreruddannelse fra Ribe i 1984 arbejdet inden for pædagogikkens verden i mange år. Jeg er igang med en uddannelse som psykoterapeut.

Tilbage til forsiden